Realeksamen 1966

Et enkelt erindring har jeg fra eksamen i mundtlig dansk, resten er fortrængt. Jeg kom op i Germand Gladen­svend - den ene af nogle få ting, jeg bevidst ikke havde repeteret, fordi vi havde tæsket så meget i teksten, at jeg mente at vide alt om det. Det skaffede mig et sølle seks­tal da jeg, trods Tofte ihærdige forsøg på før­ste­hjælp, ikke kunne huske, hvad det var med den der gam, og hvilke symboler, teksten i øvrigt gemte.

Ellers husker jeg bare stilheden med den hektiske ro ved de skriftlige prøver. Vi sad i festsalen, morgen­sang­salen, i kælderen i den nye bygning i bunden af skolegården. Der var behørig afstand mellem bordene med de grå formicaplader og stålbenene, og et par lærere eller lærerinder (sådanne fandtes stadig) med venlige, alvor­lige ansigter og lydløse såler havde fuld kontrol over situationen.

Gense nogle af opgaverne herunder og prøv, om du kan genkalde stemningen!


23.400 elever over hele landet gik op til realeksamen i 1966.

Skriftlig dansk:

  1. Fortæl om nogle foranstaltninger, der medfører store udgifter for samfundet.
  2. Grønland i fortid og nutid.
  3. Kvinder i erhvervslivet.
  4. Referatstil: Giv et kort referat af teksten »Spor af dansk landbrug fra de ældste tider« og supplér med en beskrivelse af moderne dansk landbrug.