Der manglede noget bund i musikken, nu der kun var to guitarer. Per Søfeldt, der jo i mellemtiden var kommet til som manager, mødte op med Jimmy Petersen fra Hillerød. Han var utilfreds med The Shakespeares, som han ellers spillede i, og var frisk på at spille bas og synge i Blackmailers.
"Uniformen" med sort nappavest og rullekravesweater (sømandstrøje) blev suppleret med sømandsbukser med striber og svaj - det hotteste hotte indkøbt direkte i Nyhavn, som var tidens modemekka.
Og så skulle der tages nye promobilleder...
Det blev til en række spændende opgaver i perioden med Jimmy. I kampen om at blive De danske Rolling Stones vandt de nordsjællandsmesterskabet i Hillerød og dermed en plads i semifinalen, som foregik i Roskilde. Søfeldt havde organiseret et par vognfulde supportere, som mødte op med bannere og højlydt opbakning, men det blev kun til en skuffende ottendeplads.
Senere på året lykkedes det Søfeldt at få arrangeret en optræden i Hit House på Frederiksberg, det danske svar på Star Club i Hamburg. Ukendte grupper kunne her få lov at stille op (gratis) som opvarmning for de store navne. Det blev til to gange i poptemplet. Det pyntede naturligvis på cv'et og på selvfølelsen, men ellers førte det ikke rigtig til noget.
Der var bud efter gruppen i Nordsjælland, hvor de havde travlt i ungdomsklubber og de mange popklubber, som var dukket op.
Jimmys medvirken kom aldrig rigtig til at fungere. Han udfyldte musikalsk sin funktion i gruppen, men var trods alt en fremmed fugl i den tætte vennegruppe med den fælles historie.
